Klimasikring af Randers midtby

Klimasikring af Randers midtby

Klimaet truer

Randers ligger ved Gudenåens udmunding i Randers Fjord og er en af Europas mest klimaudsatte kystbyer.
Oversvømmelser bliver hyppigere og større, i takt med at havene og nedbørsmængderne stiger.
Det betyder hver gang omfattende ødelæggelser og forurening.
Derfor er klimasikring af midtbyen ikke et prestigeprojekt eller et valg; det er en bunden opgave.
Klimasikring er desuden en betingelse for at kunne byudvikle på det tidligere havneområde, hvor en stor investor vil bruge over en milliard kroner på at bygge en ny, attraktiv bydel, som vil være en vigtig brik i at vende byens socioøkonomiske udvikling og sikre kommunens økonomi og velfærd i fremtiden.
Den mulighed skal vi gribe.