Om mig
Din lokale tillidsmand
Til daglig arbejder jeg som politimand i Randers.
I mit lokalområde har vi en storslået natur og den meget tætte kontakt til Gudenåen gør Langå til et smuk grønt område midt i Kronjylland.
Langå har også et sprudlende kulturliv med masser af ildsjæle, iværksættere, kunstnere, musikere og andre kreative sjæle.
Specielt kendt er den gamle Langå Station der nu huser Station K: Et kulturelt samlingspunkt for Langå og Kronjylland. Herudover har vi Vestpark Festival hvert år med lokale bands og musikere der underholder i en weekend.
Selvom jeg er vokset op i en familie, hvor der er blevet talt meget om politik, lå det aldrig i kortene, at jeg skulle være politiker. Men den sociale indignation, pligtfølelsen over for samfundet og erfaringer gennem livet har trinvist fået mig til at engagere mig mere og mere i forskellige samfundsmæssige dagsordener, lige fra jeg var ganske ung.
Både mine forældre og mine søskende har i mange år været aktive i fagbevægelsen og partipolitisk engagerede. Min mor stillede f.eks. op til Folketingsvalget i 1973 for SF, og et vigtigt arbejdsmarkedsforlig blev indgået i vores private hjem.
Som barn var jeg hvert år med min far til 1. maj-arrangementer. Jeg hørte Svend Auken og mange af de andre koryfæer fra Socialdemokratiet og Fagbevægelsen. Jeg elskede stemningen, de røde faner, bøgegrenene med lysegrønne blade og de stærke sange.
Allerede som barn lærte jeg i DUI – Leg & Virke om børns vilkår i andre dele af verden. I skolen og på fritidshjemmet lærte vi samtidig om bl.a. apartheidstyret i Sydafrika. Det vakte en følelse af uretfærdighed. Som FDF-spejder lærte vi også om fjerne lande og deltog i indsamlinger til verdens fattige.
Da mine forældre blev skilt, voksede jeg op hos min far. Pengene var små. I de første år boede vi i en gammel arbejderkarré uden bad og med fælles toilet på bagtrappen. Jeg kunne godt se, at nogle af mine klassekammeraters forældre havde noget mere at rutte med, men det socialdemokratiske velfærdssamfund sørgede for, at vi alle havde nogenlunde lige muligheder.
På Arbejderbevægelsens efterskole Bisnapgård ved Hals, hvor jeg gik i starten af 90’erne, blev der talt meget om samfundsforhold. Det var i øvrigt også her, jeg lærte at spille guitar. Det har jeg haft meget glæde af siden.
Jeg har arbejdet fuld tid, siden jeg var 17 år. Først som arbejdsdreng, senere som lærling på et smede- og maskinværksted. Her blev jeg hurtigt fagpolitisk aktiv og sad bl.a. i bestyrelsen i Metal Ungdom i Aarhus.
Jeg meldte mig frivilligt til at aftjene værnepligt, blev sendt på sergentskole og nåede også en enkelt fredsskabende mission på Balkan. I alt knap 5 år blev det til i trøjen. Dette vakte min interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik, lige som jeg har en naturlig interesse i, hvilke vilkår vi byder vores soldater og andre udsendte, når de vender hjem til det land, de har sat livet på spil for.
Ved hjemkomsten havde jeg forskellige ufaglærte job, inden jeg startede på Politiskolen. Nu har jeg været politimand i over 20 år. Jeg har bl.a. patruljeret gaderne, arbejdet med unge, været efterforsker, taget imod 1-1-2 opkald, været i en dyreværnsafdeling, arbejdet med trafiksikkerhedsprojekter og meget andet. Som politimand ser man samfundets skyggesider. Det giver et godt indblik i nogle dele af vores samfund, som de fleste borgere heldigvis aldrig oplever.
Ved siden af politiarbejdet er jeg i fritiden frivillig i Hjemmeværnet og har herigennem taget en lederuddannelse og undervist både lokalt og på Hjemmeværnets nationale uddannelsescenter i Nymindegab. Den danske frivillighedskultur er noget helt særligt, og vores samfund bliver stærkere, når vi involverer os i frivilligt arbejde, uanset om det er som træner i vores børns idrætsforening, skolebestyrelsen, menighedsrådet, andet bestyrelsesarbejde eller direkte i samfundets beredskaber.
Selvom jeg ved samtlige valg siden jeg fyldte 18 år havde stemt på socialdemokratiske kandidater, meldte jeg mig først ind i partiet i 2009. Jeg meldte mig dog ud igen efter nogle år, da jeg var utilfreds med en række beslutninger, der blev truffet under Thorning/Corydon-æraen. I min partiløse periode deltog jeg i forskelligt politisk arbejde, men fandt ud af, at man ikke får indflydelse på samfundsudviklingen, med mindre man melder sig på holdet, går ind på banen og tager kampen op.
Jeg blev aktiv i Socialdemokratiet Langå og Omegn og deltog aktivt i flere kandidaters kampagner i forbindelse med folketings-, regions-, kommunal- og EU-valg. Jeg blev lokalformand og sad i kredsbestyrelsen i Randers Sydkredsen og Fællesledelsen Socialdemokratiet i Randers Kommune.
Da vores lokale byrådsmedlem valgte at stoppe i kommunalpolitik for at fokusere på landspolitik, var det min opgave som lokalformand at finde en ny kandidat til Kommunalvalget i 2021. Jeg havde nogle gode emner, men ingen af dem ønskede at stillede op. I mellemtiden havde jeg selv fået mod på at prøve kræfter med en politisk post og fik opbakning til selv at stille op.
Det lykkedes med hjælp fra et stærkt kampagnehold at samle stemmer nok til at opnå valg til Byrådet i Randers Kommune, hvor jeg siden har beskæftiget mig med især miljø, klima, natur, biodiversitet, drikkevand, spildevand, offentlig transport, grøn mobilitet og bæredygtighed.
Uden for byrådsarbejdet kæmper jeg gennem mit netværk på Christiansborg, i partiorganisationen og i andre organisationer for ligestilling og børns rettigheder. Blandt andet har jeg haft foretræde for Folketingets Socialudvalg i en sag om ligestilling og børns rettigheder ved skilsmisse.
Derudover er jeg frivillig i forskellige sammenhænge i mit lokalområde. Blandt andet i Stationsforeningen/Station K, som arbejder for bevarelse af Langå Station. Jeg tager som regel også en frivillig bartjans på byens lokale festival, Vestpark, eller når den lokale forening Marked & K holder et arrangement i byen.
Som politiker fra et landsbysamfund helt ude ved kommunegrænsen er jeg ikke bare byrådsmedlem; det er vigtigt, at jeg også er lokalsamfundets repræsentant og tillidsmand.
Jeg er byrådsmedlem for hele kommunen, men mit lokalområde (Langå-Torup-Væth-Jebjerg-Værum) er det område, jeg kender bedst og færdes mest i, og hvor jeg kender borgere, foreninger og virksomheder. Derfor er det naturligt for dem at komme til mig med deres idéer, problemer og bekymringer.
Mine medborgere skal altid kunne komme til mig – også de borgere, der ikke har stemt på mig.
Jeg går også meget op i at informere borgerne om, hvad der foregår på Rådhuset og ikke mindst hvordan deres lokale repræsentant agerer på deres vegne. Det gør jeg bl.a. på Facebook, gennem læserbreve og på åbne møder. Gennemsigtighed er vigtig.
Når jeg ikke lige er på arbejde i politiet eller i Byrådet, holder jeg meget af at gå en tur i mit lokalområde sammen med mine børn, nyde naturen og tale med de mennesker, jeg møder på min vej. I vores lille by møder man altid nogen, man kender, og de fleste ved, hvem deres lokale tillidsmand i Byrådet er. Mine børn synes sommetider, at det tager lang tid at gå en tur med far, for der er hele tiden nogle, der vil snakke.
Vi tager også tit til Randers og benytter de mange kulturtilbud, tager på café, nyder de grønne anlæg eller handler i butikkerne i den gamle middelalderby. Et par gange om året tager vi ud i skoven, laver mad over bål og overnatter under stjernerne. Selvom børnene efterhånden er blevet lidt sværere at trække med ud i den friske luft, nyder de det alligevel, når de først er kommet derud. Pludselig er mobiltelefonerne pakket væk, og de bliver optaget af en fugl, en tudse eller et egern. Man får nogle gode samtaler, når man vandrer sammen i naturen eller sidder ved bålet.
Jeg kan også finde på at tage på sheltertur med gode venner – med eller uden børn. Hvis der ikke er børn med, kan der godt ryge en flaske rødvin til maden og en til bålhyggen med guitar og fællessang. Måske vil du med næste gang?
Du kan også være med på kampagneholdet. Vi har det smaddersjovt og hyggeligt sammen og mødes tit, bare for at være sammen over et måltid, synge, spille og hyggesnakke. Du behøver ikke at kunne klatre i lygtepæle eller løbe med foldere. Måske kan du lave mad, klippe/klistre eller finde på idéer?
Under alle omstændigheder er jeg glad for, at du har taget dig tid til at lære mig at kende.